Om Anette fra OnkoVet
Jeg blev dyrlæge i 2011 og har gennem tiden arbejdet på både små klinikker og store henvisningshospitaler. Da kræften slog ned i min egen familie, blussede en interesse for kræftsygdomme hos familiedyr op.
I dag har jeg fået mange års erfaring med kræftdiagnostik og -behandling hos dyr. Mit mål er at formidle kompliceret teori på en forståelig måde, så vi sammen kan skabe en tryg og forståelig vej gennem svære beslutninger. Jeg har stort fokus på dit kæledyrs velbefindende, din tryghed og forståelse for, hvad der er praktisk muligt.
Jeg stiftede OnkoVet i 2025 for at arbejde mere koncentreret med kræft hos familiedyr. Jeg vil gerne løfte de komplicerede sygdomsforløb i samarbejde med den lokale dyrlæge, så alle kan få nem adgang til viden om kræftsygdomme. Jeg vil også gerne udbrede viden om, at kræft ikke altid er en livstruende sygdom.
Når livet til sidst skal have en ende, så er det vigtigt, at der er god tid, og at det bliver gjort så stressfrit som muligt. Derfor er jeg stor tilhænger af aflivning i vante omgivelser, så kæledyret ikke skal transporteres og måske vente i et venteværelse før livets afslutning. Jeg prioriterer at sætte god tid af, og så er jeg ret fleksibel, så I kan få det sidste farvel, præcis som I gerne vil have det.
Skræddersyet kræftbehandling
Tryg aflivning i hjemmet